#Solo - Forelskelse, afhængighed, traume-identitet- Om at stoppe med at svigte sig selv ved at forelske sig i en anden

ENETALE. Det er en af de helt store livserkendelser, der nået mig nu i en alder af 35 år. 

At forelskelse er en måde en svigte mig selv på.

At den eneste sande opfyldelse i det her liv

er ved kontinuerligt at være på en indre rejse og søge at forløse det, der forhindrer det indre kærlighedslys aka indre validering.

Jeg taler om en afhængighed af afvisning - for mig i alle mulige sammenhænge, tæt på alle. Hurtige forelskelser er et cover up. Jeg har vidst det før, og jeg ved det igen. Når du kommer tilbage til en erkendelse i dit liv, vil den blive fordybet. Måske blev det nye perspektiv ikke integereret sidst? Den dybere forståelse kan kun tillades ved at give slip og udvide i kraft af dit levede liv.

Jeg har mærket det her på egen krop - og summen af forudgående terapi og viden om hvordan traumer tiltrækker, har gjort erkendelsen mulig. BANG.

Som jeg NU ser det, er forelskelse et slør der lukker adgangen til hvordan livet naturligt udfolder sig - i evig forandring. Fordi forelskelse vil have den udkårne på en bestemt måde, der matcher et traume. Vi kan ikke altid styre følelser, men vi kan styre reaktionerne på dem. Og det er min kurs herfra. 

Det er et opgør med delusion. Det er en indrømmelse af, at det ikke var slut med lidelsen afhængigheden af SOME. Afhængigheden af at blive afvist er nu afsløret som et generelt motiv, og det bringer bevidsthed ind i processen.

GLÆDEN i mig nu er stor. Lettelsen. Og jeg har ingen plan om at sætte mit liv på pause indtil det er healet. Jeg vil være åben for nuet, mens jeg healer fortiden. At være åben for nuet er en praksis, en bestræbelse, for sindet vil se alt i lyset af fortidens betingelser, og forstå nuet gennem det gamle slør. Derfor gentagelserne; fordi vores perception er mudret - af fortidens begrænsninger. 

Det er min intention at vi -du og jeg- sammen kan bevæge os ud af traume-identiteten (det lille selv, begrænsede selv, ego, persona) og løse knuden på de gamle mønstre. Det er altid mit ønske med den her podcast. At løsne op for hvem vi tror vi er, og finde ENDNU SANDERE kilder til fornyelse og fornøjelse. 

Denne enetale er både en forlængelse af seneste enetale (https://lydenafetbedreliv.libsyn.com/uden-for-nummer-solo-update-om-mannah-om-lngslen-efter-at-blive-elsket-for-det-sregne-mens-det-mest-krlige-egentligt-sker-i-selvforglemmelsen-for-en-hjere-sags-tjeneste) 

og er på den måde ikke kun en deling af en erkendelse ang. kærlighedsliv, men om at have lært at være magtesløs og nu snublende forsøge at træde ind i egen kraft. 

Kærligst Mannah