Fem til fredag #2 - Moovys ultimative 5 bedste zombiefilm!
Det er blevet fredag og dermed en god anledning til Moovy Podcast gør brug af fem til fredag-formatet. I anledning af sidste uges premiere på Zack Snyders "Army of the Dead" skal vi i denne omgang kigge på de bedste zombiefilm - nogensinde.
Hele Moovy-holdet er gået sammen og fælles skabt en top fem over de ultimativt fem bedste zombiefilm. Som altid sidder værterne, Joachim Jelle og Mikkel Abel, bag mikrofonerne til at guide igennem toplisten, når der skal snakkes zombier.
Det byder på en snak om hvad der helt nøjagtigt definerer en zombiefilm, hvornår det er voodoo-zombier, kannibalisme og kødædende monstre, og hvilke varianter genren findes i. Derudover er der en nedtælling af top fem-listen, som blandt andet byder på nye og gamle klassikere i form af sydkoreanske "Train to Busan" og George A. Romeros "Night of the Living Dead".
Moovy-holdets top fem bliver også sammenlignet med brugernes favoritter i afstemningen, som findes inde på Moovy.dk om yndlings zombiefilm, mens der også bliver tid til et par anbefalinger, hvor der især gemmer sig italiensk gore.
Vi lyttes ved!
Create your
podcast in
minutes
It is Free