Hjerneforsker Albert Gjedde har i årtier været en stor spiller inden for neurovidenskaben og har vundet stor, international anerkendelse for sit bidrag til forskningen. Og så kan han oveni købet bryste sig af titlen som husforsker her på Brainstorm.
Det her er det andet af to afsnit om Gjeddes unge liv - fortalt af ‘the man himself’.
I sidste afsnit fortalte Albert om, hvordan han ved et tilfælde endte midt i Studenteroprøret i USA. Denne gang ender han også ved et tilfælde lige midt i en af tidens andre store brændpunkter: Cape Town i Sydafrika, hvor Albert selvfølgelig ikke kan lade være med at blande sig i den debat om raceadskillelse, der raser i landet.
Og så hører vi Albert reflektere over sin opvækst, hvor han voksede op med en enlig mor - uden at kende sin far.
Bliv klogere på Albert Gjeddes unge år - fortalt med egne ord.
Brainstorm er Videnskab.dk's ugentlige podcast om hjernen - støttet af Lundbeckfonden
Brainstorm er på Instagram! Her får du hjerneviden, memes og andet godt
Medvirkende:
- Albert Gjedde, professor i translationel neurobiologi på Syddansk Universitet og professor emeritus på Københavns Universitet
Research, tilrettelæggelse, interview og produktion: Jeppe Øvig
Redaktør: Jais Baggestrøm Koch