Fem til fredag #5 - Moovys sommerguide til fem svedige filmaftener (Del 2)
I første del af Moovys sommerguide til fem svedige filmaftener hang vi blandt andet ud med vores bedste venner, mens suns out, guns out bød på store muskler og hedebølgen fra helvede næsten tog livet af os.
Andel del af vores sommerguide byder ikke på færre film og du kan godt begynde at glæde dig. Vi kommer nemlig hele vejen rundt i genrer og lande, hvor vi skal snakke store og små klassikere, gysere, komedier og meget andet. Og så får de to værter, Joachim Jelle og Mikkel Abel, også lov til at snakke begejstret om nogle af deres absolutte yndlingsfilm!
Vi starter med Sveden daler i retssaler, hvor blandt andet 12 sure mænd virkelig får svedt igennem, når lov og retfærdighed skal vejes og afmåles. Der bliver heller Ingen sommer uden lejrtur, når vi slår telt op på Camp Crystal Lake eller tager på fedme-camp med helsepsykopaten Ben Stiller.
Vi rejser også fra Miami til Milan i den måske svedigste filmaften, ever! Her bander og svovler Ben Kingsley til den store guldmedalje, vi tager til L.A. af to omgange, slås med ninjaer i den episk dårlige "Miami Connection" og meget andet. Der bliver også sagt Køl mig ned, når vi hopper i badebandet med en hvidhaj, drikker smelte-drikken Viper eller tager til Antarktis med en mutanthund.
Hold kæft det er varmt, jeg bliver helt hævntørstig! får vi også sagt. Her går turen bla. til Asien med "The Handmaiden", mens Quentin Tarantino kører dødsræs og "Rolling Thunder" byder på det mest badass hævntogt i filmhistorien.
Vi lyttes ved, og god sommer!
Create your
podcast in
minutes
It is Free