Den her podcast special er dedikeret til Keylor Navas, Iker Casillas og fortidens store målmandslegender i Real Madrid.
Vi zoomer ind på Pura Vidas eftermæle i Kongeklubben, herunder vores bedste minder med den costaricanske sprællemand mellem stængerne og, hvordan han vil blive husket i Real Madrids målmandshistorie.
Herudover kommer vi også en tur forbi vores respektive bud på de to bedste keepere i Real Madrids historie og vores udskældte belgiske målmand, ligesom vi heller ikke kommer udenom at berøre den værste målmand i den tid, vi hver især har fulgt Kongeklubben fra tv-stuen.
Og som altid er der mange andre spørgsmål, som også trænger sig på, når snakken går….
Hvorfor har Ricardo Zamora en helt speciel plads i Real Madrids historie? Er Iker Casillas den bedste Real Madrid-målmand nogensinde? Og hvorfor er Santiago Cañizares den dårligste Real Madrid-keeper i Gammelfars levetid?
Dette, og meget andet, kan I få svar på, hvis I trykker ’play’ og lytter med i denne special, hvor vi forsøger at tage kærlig hånd om nogle af de største skikkelser mellem stængerne i Real Madrids glorværdige (målmands)historie.
Bag mikrofonerne har I Oscar, der, som vært, forsøger at holde snor i de uregerlige paneldeltagere, Jesper, Daniel og Christian.
view more