Gennem det sidste halve år, har medierne flere gange skrevet om, der er korruption i Aalborg Kommune. Det ved vi ikke, om der er. Til gengæld, så var Aalborg Kommune for over 40 år siden genstand for en meget omdiskuteret bestikkelsessag, der rystede hele kommunen.
Churchill mente, at vi skal kende historien for at kunne lære af den. Derfor graver Rikke i dette afsnit i en bestikkelsessag, der foregik for 40 år siden i Aalborg Kommune. I dette afsnit besøger Rikke tidligere forsvarsminister Svend Aage Jensby, der var anklager i den kendte bestikkelsessag fra Aalborg. Det var en sag, som involverede en socialdemokratisk borgmester og rådmand. Samt fire ansatte i Aalborg Kommunes varmeforsyning. Og sidst men ikke mindst en for datiden kendt entreprenør i Aalborg.
Det mest kendte fra sagen er nok, at Aalborg Kommunes borgere kom til at betale for borgmesterens mosgrønne badeværelse. Her blev de private udgifter til borgmesterens badeværelse faktureret til Aalborg Kommune, som omlægning af gas og vandrør på Ny Kastetvej i Aalborg. Men sagen involverede også lukrative fiske- og jagtture og meget andet. Og den viser, hvor brutal politik også kan være.
Er du nysgerrig? Så lyt med i dette afsnit af Aalborg og Aktindsigterne.
Create your
podcast in
minutes
It is Free