Rejseselskabet Atlantis Rejser valgte en uortodoks, offensiv strategi, da de endte i en vaskeægte sympatikrig mod radiovært og influencer Maria Jencel. Hun truede med at hænge Atlantis Rejser ud for Jencel-familiens mange SoMe-følgere efter en familierejse til Egypten, som hun var alt andet end tilfreds med.
I stedet for at klappe hælene sammen valgte Atlantis Rejser at gå op imod radioværten og sige hende imod på Instagram og i flere medier. Et kæmpe gamble, siger Thomas Hundsbæk, som dog også mener, at rejseselskabet mod alle odds endte med at vinde sympati på manøvren. Trine Kromann-Mikkelsen mener derimod, at Atlantis Rejser skader sig selv ved åbent at hænge en af deres kunder ud. (04:05-22:41)
Vi taler også om regeringens argumentation for at gøre St. Bededag til arbejdsdag, som ingen af eksperterne er imponerede over. (25:21-34:46)
Eksperter: Trine Kromann-Mikkelsen, Demant, og Thomas Hundsbæk, 3F
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Tilrettelæggere: Sandra Kaarsgaard
Lyd og teknik: Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: René Slott
Musik: Christian Schødts-Sørensen
Create your
podcast in
minutes
It is Free