Frederik 10. Special: Led Zeppelin, Kent, Tina Dickow, The Smiths, N.W.A, The William Blakes, Oh Land, Nephew, Real Estate og Lars H.U.G.
I denne uges udsendelse er det blevet tid til at stille skarpt på Danmarks nye konges musiksmag. For udover at være frømand, sportsmand og familiemand, så er Frederik 10. i den grad også en musikkens mand. En kæmpe musikelsker som ligesom os altid har haft masser af kærlighed til den gode pop- og rockmelodi.
Det hylder vi i dette afsnit, hvor vi tager fat i en række nedslag, der klart viser at musikken fylder meget for den nye konge. Det er bl.a. det legendariske øjeblik i 1995, hvor han som det første af medlem af kongehuset gæster Radiohuset i programmet Maskinen hos Alex Nyborg Madsen. Vi kigger også på Kronprinseparrets Priser - en prisuddeling der præmierer kunsten og kulturen, Frederik 10.'s glæde ved at besøge de danske musikfestivaler og så nyder vi en liste, hvor han nævner de 160 sange som har betydet mest for ham igennem de første 50 år af hans liv. Vi spiller selvfølgelig også masser af royale favoritter fra bl.a. Nephew, Led Zeppelin, Tina Dickow, Kent, Lars H.U.G., Oh Land, Shu-bi-dua og overraskende nok Me & My.
Derudover snakker vi også forbløffende meget om et af Andys familiemedlemmer, vi diskuterer om det er normalt at spise franskbrødsmadder med sukker på, vi mindes det royale bryllup i 2004 og hvor mange kartofler Grev Ingolf indtog under middagen, vi tager et par bådture til Polen og så besvarer vi spørgsmålet; hvem fanden er Frederik Henriksen?
Playliste:
Led Zeppelin - Over the hills and far away
N.W.A - 100 miles and runnin'
Lars H.U.G. - Mon de kan reparere dig?
Jacob Binzer - Kong Christian (Live fra Parken 2004)
Tina Dickow - Adams House
Oh Land - White nights
The William Blakes - Secrets of the state
Nephew - Worst/best case scenario
Me & My - Dub-i-dub
Shu-bi-dua - Knuden
The Smiths - Girlfriend in a coma
Kent - Dom andra
Real Estate - Darling
Coldplay - A sky full of stars
Create your
podcast in
minutes
It is Free