I Almanak. En bevægelse gennem årets landskaber undersøger forfatter og kulturgeograf Emmy Laura Pérez Fjalland dét at bevæge sig gennem årets forskellige landskaber, væsner og steder og at nærme sig den nære og dybe natur.
I denne udgave af Informations Forsamlingshus taler Emmy med Informations journalist Anna von Sperling om hvad det vil sige at vide, hvor man er, og at genopdage moser og regn, morgenlys og mudder i takt med årstidernes skiften i en tid, hvor verden viser sig på nye måder. Bogen er en slags almanak til en overgangstid.
Emmy Laura Pérez Fjalland er kulturgeograf, forfatter og underviser. Hun har en ph.d. i geografi og planlægning. Tidligere er hun udkommet med bl.a. Jordbo – En ledsager i uregerlige tider (2021) og har bidraget til danske og internationale antologier og tidsskrifter.
Almanak er netop udkommet på Informations Forlag og kan købes på butik.information.dk, hvor man som abonnent kan spare 15% på alle bøger.
Create your
podcast in
minutes
It is Free