Vi er mere ensomme end nogensinde før og særligt de yngre generationer lider, lyder det i undersøgelser. Men hvorfor egentlig? Og hvad er konsekvenserne? Ifølge historiker Michael Böss, forfatter til bogen "Det digitale massemenneske - menneskeværd i ensomhedens tid", bruger vi i dag teknologien til at bekæmpe det ensomhedsproblem, som "massesamfundet" skabte efter Anden Verdenskrig. Desværre ofte med det modsatte resultat.