Velkommen til en vandrende podcast fra Karlshøj & Co.
I podcasten "Næste skridt”, bliver du som lytter inviteret med ind i lederens hemmelige rum - den coachende samtale. Vi tager i hvert afsnit et nyt ledelsesdilemma op, hvor jeg coacher en modig leder i forhold til en ledelsesudfordring.
Som ledere støder vi gang på gang på udfordringer i forhold til medarbejdere, udvikling af virksomheden og ikke mindst udvikling af os selv. Men hvordan løser vi de udfordringer?
I denne podcast finder vi ud af, hvad der ligger bag ledelsesudfordringer, og ind til kernen af de gode løsninger.
Mit navn er Kristine Karlshøj, og jeg er din podcast værtinde. Det er mig der stiller de coachende spørgsmål til en leder, mens vi vandrer. Vi kalder det VandreCoaching.
Jeg har skabt en filosofi og en metode til udvikling og forandring. Filosofien går ud på, “at se mennesker som mennesker”. Det vil sige, at se mennesker som unikke, særlige individer ved at være anerkendende, lyttende og åben.
Vi kommer i den coachende samtale altid frem til en fremadskuende løsning, og kobler relevant teori til praksis, som også DU vil kunne bruge i din ledelse.
Det sidste spørgsmål i podcasten er altid - Hvad er dit næste skridt?
www.karlshoej.co
Værtinde: Kristine Karlshøj
Teknik: Kim Kierkegaard
Research: Frauke Coch Nielsen
Musik: Frederik Vedersø
Create your
podcast in
minutes
It is Free